Dagens emne er Buddhisme i det 20’ende århundrede. Dette emne er både logisk og ulogisk. Ulogisk, fordi buddhismen allerede er her og dette er det 20’ende århundrede, saring; er der ikke så meget at snakke om. Men på en anden måde er det logisk, fordi mange mennesker tror, at det der har med sindet at gøre ikke har så meget at gøre med nuet. Dette er en forkert forståelse, en misforståelse. Derfor er det logisk, når man siger, at vi vil tale om, om der er nogen gavn eller ej ved hvilken som helst ting, der har med sindet at gøre.

   Buddhisme er noget Buddha gav belæringer på for 2500 år siden. Men det han belærte er ikke kun en dogme, en ide. Han belærte om, at han gennemgik en gradvis proces, og at han til sidst opnåede et stadie hvor han var fuldt udviklet. Denne forståelse fik han ved at arbejde med sine forstyrrende følelser, arbejde med sindet, arbejde ordentligt med sin hverdags situation. Han delte denne forståelse med de mennesker der var der til at modtage den fra ham og han delte den med dem som et råd. Disse mennesker fulgte så hans råd, praktiserede dem, videregav dem til andre der også gav den videre, og dette er, hvad Buddhisme er.

   Dette gør det til en praktisk anvendelighed man kan bruge til at forbedre ens liv med, der aldrig kan være ude af trit med tiden. Når vi har følelser, har vi behov for Dharma. Når vi når ud over følelser, når vi har frigjort os fra lidelse, har vi frigjort os fra hvilken som helst form for fejl eller fejltagelser. Så behøver vi ikke Dharma. Buddha belærte selv: "Dharma er som en båd. Når du når den anden bred, behøver du den ikke længere". Dette betyder at ved at nå den anden bred, er du frigjort fra alle aspekter af forvirring og forstyrrende følelser. Så den anden side er når du ikke længere har brug for Dharma.

   Vi behøver ikke at tale om det 20’ende århundrede. Vi kan ligeså godt tale om det 1’ste århundrede, eller før det 1’ste århundrede, fordi når vi når dette stadie, behøver vi ikke længere Dharma. Desværre har vi alle sammen forstyrrende følelser og lidelse. Vi laver nogle gange fejl, små fejl, store fejl, alvorlige fejl og morsomme fejl, og siden vi har disse fejl, er vi nødt til at have noget vi kan bearbejde disse forstyrrende følelser med. Dette er Dharma. Det vil jeg nu prøve at uddybe.

   Buddha har belært 84.000 individuelle måder til at overvinde lidelse, årsagen til lidelse, lidelsens betingelser, følelserne, neuroserne, forvirringen o.s.v..

   Så det starter med det grundlæggende princip. Buddha starter alting med det grundlæggende princip, derefter rådede han til at udvikle et selv, en individuel grundsætning. Denne grundsætning forklarede han i forskellige trin; Theravada, Mahayana og Vajrayana. At forklare alt dette ville være et alt for stort emne, så vi vil derfor kun berøre mahayana, eller middelvejen.

   I mahayana, belærte Buddha om tomhed. Ofte finder folk det svært at forstå begrebet tomhed, og jeg kan godt forstå det, jeg havde selv svært ved at forstå det. Jeg slog min hånd ned i bordet og sagde til min lærer: "Det gør ondt og det frembringer en lyd, hvordan kan du så sige at det er tomt?" Da han så forklarede det, forstod jeg det på det tidspunkt ret klart. Han sagde: "det betyder ikke at bordet og din hånd ikke eksisterer, men at det kun eksisterer som interrelation". Da han sagde det, forstod jeg. Han sagde at alt, hvad der findes her, kun findes i kraft af hinanden rent relativt, mens der rent ultimativt intet eksisterer udover selve interrelationen. Dette er altings grundsætning. Dette er mahayana indstillingen. Det betyder ikke at din lidelse vil forsvinde, når du har mahayana indstillingen. Det er ikke en aspirin og din lidelse er ikke en hovedpine, så den vil ikke forsvinde. Men det betyder at du vil forstå mere om din lidelse, du vil forstå mere om dig selv, du vil forstå mere om de ting der gør dig lykkelig og de ting der får dig til at lide. Man forstår forbindelsen, altings grundsætning. På dette tidspunkt vil en mahayana person, der forstår at alting er interrelation, forstå at alting kun eksisterer i kraft af hinanden og at alt der eksisterer i kraft af hinanden, også på samme tid, bliver en slags projektion af selvet.

   Vi kan undersøge med en ting vi allesammen gennemgår. I vesten kan alle have hvilken som helst farve på, de har lyst til. Nogen går i sort tøj, nogle går i farverigt tøj, andre i grønt og rødt, og hvorfor? Fordi man kan lide det, ikke? Derfor er det en individuel projektion. Du kan lide at have stort tøj på, du kan lide at have småt tøj på, du kan lide at have meget tøj på, du kan lide at have lidt tøj på. Dette manifesterer sig ret hurtigt og ligefremt i vesten. Nogle har langt hår, nogle har kort hår, nogen har intet hår, nogle sætter alt sit hår fremad, nogle sætter alt sit hår tilbage, nogle sætter det til højre, nogle til venstre. Det kalder vi stil.

   Når man så ser, at alting er interrelationer, bliver det til individuelle projektion. Når du når dette niveau, vil det stadigt gøre ondt, hvis nogen slår dig. Hvis du ikke får nok at spise, vil du stadigt blive sulten. Hvis du får en sygdom, vil du stadigt blive syg. Det er helt sikkert at disse ting vil ske, men det vil ske på en mere avanceret, Subtil og civiliseret måde og du vil arbejde med det på en mere civiliseret, mere forfinet, dybere eller mere betydningsfuld måde. Du vil ikke arbejde med det på en dum måde, du arbejder med det på en mere præcis måde.

   Tager vi for eksempel fire forskellige personer. Ud af disse fire har to personer gode omstændigheder og to dårlige omstændigheder.

   Af de to i gode omstændigheder, har den ene mahayana indstillingen. Dette betyder ikke at denne person er nødt til at være buddhist, det er muligt at denne person aldrig før har hørt om buddhisme, men personen har mahayana indstillingen. Så han er buddhist af natur, ikke af officiel anerkendelse. Uanset om du er buddhist eller ej, vil du, hvis du har mahayana indstillingen, være en mahayana person. Denne person vil have mahayana indstillingen når han er lykkelig. Jeg er lykkelig på grund af alting. På grund af altings interrelation, har jeg karma til at være lykkelig, så derfor er jeg lykkelig. Min karma har jeg samlet sammen med alle andre, så jeg skylder alle andre min lykke. På samme tid ved du at alle levende væsener ønsker at være lykkelige,- ligesom du selv ønsker det, så du værdsætter at du er lykkelig, men på samme tid, ønsker du at dele din lykke med alle andre, på hvilken måde det så end er muligt. På den måde bliver din lykke sund. Den bliver sund på den måde at den ikke skaber lidelse for dig, den skaber ikke lidelse for andre og den bliver med tiden nyttig for andre.

   For en person der ikke har denne indstilling vil det følgende ske: Siden du ikke ved, hvad der kan have skabt din lykke, vil du blive overvældet af din lykke, du går over gevind. Dette kan f.eks. medføre at du, når du er ung, ikke ved, at du selv en dag vil blive gammel og så se ned på ældre personer; at du, når du er rask, ikke ved, at du selv en dag vil blive syg og så se ned på syge personer. Når du er veluddannet, og ikke forstår at du har fået din uddannelse på grundlag af altings interrelation, vil se ned på ikke-uddannede personer. Så med denne indstilling opstår arrogance og alle de fejltagelser som en person kan lave. Hermed bliver din lykke årsag til lidelse for dig selv, for disse mennesker vil ikke være lykkelige, de kan have alt hvad hjertet begærer, men de vil ikke være lykkelige. Så det er på denne måde mahayana indstillingen virker.

   Nu til de to personer der lider. En person der har mahayana indstillingen vil tænke: "jeg lider, fordi der er en årsag, der er en virkning, der er relateret til mig". Når du planter ris, kan du ikke forvente at få kartofler. Når du planter ris får du ris og når du planter kartofler får du kartofler,- ikke ris fra kartofler eller kartofler fra ris. Så alting har en årsag, alting har en virkning, derfor arbejder alting udfra årsag og virkning. Så hvis jeg lider nu, er det fordi der er en årsag til denne lidelse der er relateret til mig. Der er ingen der snyder mig, det er kun min egen opsamlede årsag og virkning, min karma, hvis resultat viser sig her og nu som lidelse.

   Når du ved dette, ved du på samme tid, at denne lidelse ikke eksistere som en solid helhed, der er kun interrelation og at der er en vej ud, netop fordi alting eksisterer som interrelation. Du kan overvinde dette som en interrelation, fordi du kun kan komme ud, på den samme måde som du kom ind. Der var engang en idiot i Tibet der ville se Potala fordi det er den største bygning i Tibet. Potala har meget smalle vinduer. Så idioten tog dertil og ville se ud af vinduet, for han havde aldrig været i så høj en bygning før. Vinduet var lidt skævt så han stak hovedet langsomt igennem. Da han havde set sig omkring og ville trække sit hoved tilbage, sad han fast og begyndte at råbe: "Hjælp mig dog, en eller anden. Dette er er Potala, Avalokitesvaras palads og et meget specielt sted at dø, men sikke dog en dårlig måde at dø på. Jeg kommer til at tørre ud heroppe". Så kom der en anden person, der spurgte: "hvordan stak du dit hoved ind?" og idioten svarede: "på denne måde" og kom fri. Så når vi lider, er det fordi, vi har samlet denne lidelse med årsag og virkning.

   Så vi kan overvinde denne lidelse ved at gennemgå årsag og virkning på en positiv måde. Der er en udvej. På samme tid ved du at intet andet menneske eller andet levende væsen ønsker at lide. Hvad du husker på er, at denne lidelse er lidelse der kommer fra denne lidelses årsag og virkning og du værdsætter dette. Men du vil ikke ende op med at værdsætte lidelse, fordi at du har opbygget denne årsag og virkning på en negativ måde, så du skal opbygge denne årsag og virkning på en positiv måde så du kan overvinde det. Siden ingen andre, som dig selv, ønsker at lide, ønsker du, at de ikke må opbygge årsag og virkning der vil føre til lidelse. På denne måde bliver det positivt, bliver det meningsfyldt. Selv om du lider vil det blive til meningsfuld lidelse og du vil vide hvordan du skal arbejde med den.

   Men hvis du ikke har denne forståelse, vil du have det svært, fordi du kan se andre mennesker løbe rundt og være lykkelige, og på grund af din lidelse vil du blive jaloux, og så bliver du meget negativ. Du vil sige: "hvorfor lider alle disse mennesker ikke, hvorfor er det mig og ikke dem?" Er det ikke forfærdeligt? Din lidelse bliver årsag og virkning til mere lidelse, fordi du hader og ikke vil have den mindste ide om, hvad det er, der skaber denne lidelse, hvis ikke du har mahayana indstillingen.

   Så på denne måde vil der selv for de to slags personer, der har samme lidelse og samme lykke, være stor forskel, mellem en der har mahayana indstillingen, og en der ikke har mahayana indstillingen, den grundlæggende buddhistiske indstilling i hvert individuelle væsen. Men når vi taler om det på en mere overfladisk måde, bliver det desværre mere specifikt. Det bliver en buddhist, d.v.s. en person der følger de buddhistiske belæringer ved at sige: "denne belæring er givet af Buddha som et råd". Noget at følge.

   Vi har potentialet til at finde ud af alting selv. Buddha gennemgik alt sammen selv. Der er ikke nogen der kan hjælpe dig med at opnå erkendelse. Din lærer kan lære dig det og give dig råd, alt, bortset fra det egentlige job, det er du nødt til at gøre selv. I Østen vil mange mennesker bede dig om at gøre en masse ting for dig. De vil give penge til templet og bede dig om at bede for dem. Dette er godt, men er samtidigt en smule misvisende fordi de er nødt til at lave den virkelige udrensning selv. Andre kan gøre det for dem som en velsignelse, som en dedikation og hvis du er parat og åben for det, vil det virke, men for det meste vil det ikke virke. På dette plan bliver det individuel praksis, d.v.s. når du siger: "jeg er buddhist, jeg praktiserer buddhisme".

   Som jeg før sagde har alle muligheden for at finde ud af alting selv, opdage alting selv, men det er meget hårdt arbejde. Man kan tage til en butik og købe denne kop og tage til en anden butik og købe te. Man kan tage vand fra vandhanen og blande te og vand, bruge komfuret og koge det og drikke det, dette er meget nemt. Men at opfinde en ny koge metode og finde en ny te og lave en ny slags gryde og tage ud for at grave en brønd et eller andet sted i ørknen, det er muligt, helt sikkert. Vi er i stand til det, vi har hjerne, vi har krop. Vi kan helt sikkert gøre det, men vi ville spilde en masse tid med at gøre det. Derfor er det tilrådeligt at følge et bestemt råd og en bestemt teknik der allerede findes, i stedet for selv at forsøge at finde ud af noget nyt. Det er derfor vi følger en bestemt belæring så som Buddhisme.

   Denne praksis dækker alt hvad du er involveret i. Når du går, taler, spiser, sover, mediterer, beder, alting. Alting er praksis og den praksis vi introducerer i Buddhismen er hvordan man praktiserer positivt og hvordan man undgår at praktisere negativt. Den positive praksis er altid, at være god mod dig selv og, at være god mod andre. Altid at forsøge at forstå mere, altid at forsøge at lære mere, altid at forsøge at tage det du har lært ind i din dagligdag, altid at være sig selv, dette er at praktisere positivt. At praktisere negativt er at skade sig selv og andre, at være forvirret, at undgå at lære noget, at undgå at forbedre sig, o.s.v., det er negativ praksis. Så undgå den negative praksis og praktisér den positive. Man kalder dette den rigtige livsindstilling. Din meditations praksis vil være intensiv og din dagligdags situation vil være intensiv, fordi det ikke gør noget hvor mange timer du mediterer, hvor mange minutter du mediterer, men at du mediterer fuldt ud, når du mediterer.

   Grunden til at det er så vigtig at arbejde med sindet er, at sindet er alting. Den måde vi lever på nu, er på grund af vores sinds betingelser i vores forrige liv. På grund af vores sinds betingelser har vi opbygget en årsag og virkning, og resultatet af dette, som vi er nu, eksisterer nu som os selv. Også indeni os selv er den vigtigste ting sindet, fordi hvis vores sind er lykkeligt, er det ligegyldigt hvilken situation vi er i. Hvis ikke vi er lykkelige, er vi, uanset hvilken situation vi er i, ikke lykkelige. Sindet spiller den vigtigste rolle og ved dette meditations begreb, der arbejder med sindet, vil resultatet komme som en tilstedeværelse og kontrol over alt, hvad der har med dit sind at gøre. Kontrol på en blid, virkelig måde, ikke kun kraftfuld på en manipulativ måde, men som ægte kraftfuldhed fra meditation. F.eks vil en person, der har en grundlæggende føling med meditation, være i stand til at tænke ordentligt. Når du er i stand til at tænke ordentligt, vil du være i stand til at forstå hvilken som helst situation du er i, ordentligt. Når du forstår situationerne ordentligt, vil du vide hvordan du skal arbejde med dem. Når du ved, hvordan du skal arbejde med situationerne, vil du arbejde med dem ordentligt, du vil ikke spille tid, du vil ikke spilde energi, du laver ikke fejltagelser, og alt hvad du laver bliver meningsfuldt.

   Når dit sind ikke er samlet, kan du ikke være klar i hovedet. Når du ikke er klar i hovedet, vil du misforstå og lave fejltagelser. Alt dette vil ske udfra essensen af meditations tilstanden, der er koncentration. Derfor er alle meditations metoder, metoder der arbejder med sindet.

   Buddhismen indeholder også disciplin. Disse discipliner er for det meste psykisk disciplin og moralsk disciplin, som f.eks. at tage ordination. At være ordineret vil helt sikkert fremme mental disciplin, fordi menneskehedens natur er sådan at vi har svært ved at være gode ved os selv, relativt set.

   Det er ret moderne at sige "jeg kan ikke lide mig selv". Jeg havde faktisk svært ved at forstå dette og det tog mig omkring 5-6 år for at forstå det helt. Det der sker er, at hvis du ikke har disciplin til at relatere dine fysiske og mundtlige aktiviteter, vil dine følelser blive mere kraftige. Fordi det er som om du giver dine følelser for stor frihed. Følelser betyder begær, vrede, dumhed, jalousi, stolthed. En lille smule begær er helt i orden, men når du giver følelserne for meget frihed, så sker der det, at når du har een vil du have to, når du har to vil du have fire, når du har fire vil du have otte og når du har en million vil du have en milliard og sådan fortsætter du indtil du bliver skør. Det samme vil ske med dumhed, jalousi og stolthed, men det er interessant.

   Da jeg var i USA, var der én, der spurgte mig, om at folk bliver afhængige af giftig mad, og jeg kunne ikke forstå det. Jeg spurgte: "giftig mad?!!!". Jeg mener, at spise en sten eller sådan, det lyder ikke fornuftigt, men nu ved jeg, hvad hun mener. Hun mener, at ens tilknytning udvikles i stigende grad, selvom man ved, at det er skadeligt for en. Som narkomaner, der tager stoffer, jeg mener, de ved, at det er skadeligt, de kan mærke det, men de kan ikke stoppe, så det er at blive afhængig af giftigt mad, det kan selv komme så langt ud. Så derfor er der fysisk disciplin.