Der er to retninger, nemlig Vaibasika og Sautrantika. Fælles for retningerne er synet på virkeligheden som absolut, heraf navnet "realister".

Vaibasika-retningen definerer relativ sandhed som det, der er fysisk nedbrydeligt eller begrebsmæssigt opløseligt (d.v.s. det, som igennem mental analyse kan opdeles i bestanddele, indtil den oprindelige enhed er uden eksistens).

Det absolutte defineres udfra begrebet om uopdelelige atomer, der udgør den objektive verden (og som er unedbrydelige) og uopdelelige bevidsthedsøjeblikke (som ligeledes er unedbrydelige).

Sautrantika-retningen definerer relativ sandhed som "det, der kan hæftes en betegnelse på af det begrebsdannende sind", og de definerer absolut sandhed som "fænomener, der ikke lader sig rubricere af det begrebsdannende sind" (sådanne fænomener omfatter direkte oplevelse, som går forud for det begrebsdannende sinds rubriceringer).

Denne tænknings skole følger de belæringer, der hører til i den anden drejning af lærens hjul og gør brug af forskellige ræsonnementer for at nå frem til en bestemt forståelse.

Relativ sandhed defineres her som alt, hvad der er blevet til simpelthen ved det synkrone møde mellem årsager og betingelser, eller hvad der simpelthen er genstand for det begrebsdannende sinds rubricering. Når relative fænomener ved hjælp af sand visdom analyseres angående deres inderste natur, siges de at være uden egen essens. Det betyder, at fænomenerne er tomme i og af sig selv (rangtong).

Denne tomhed er også tom af sig selv; den har heller ingen essens. Alle fænomener, relative og absolutte, er fuldkommen tomme for sand eksistens. Alle fænomener i både samsara og nirvana opstår, forbliver og forgår inden for den udstrakte tomhed, fri for begrebsmæssige konstruktioner.

På grund af den slags læresætninger siges denne skole at fremhæve tomhedsaspektet.

Denne skole er knyttet til belæringerne fra tredje drejning af lærens hjul og tilhører madhyamaka-systemet. Den hedder Shentong (tom for andet).

Relativ sandhed regnes her for af oprindelse tom og omfatter begreberne selv såvel som "ydre" fænomener (som regnes for rent imaginære, resultatet af, at begrebsmæssige konstruktioner er blevet forbundet med det, som i sig selv er tomt og uden essens - uden basis, usubstantielt og uvirkeligt).

Det endegyldigt absolutte for Shentong skolen er sindets sande tilstand, som af naturen er lysende udstrakt opmærksomhed hinsides alle begrebsmæssige konstruktioner. Den essentielle kvalitet af denne uadskillelige forening af opmærksomhed og tomhed (en iboende årvågenhed, der er fri for begrebsdannelse) kan ikke ændres eller tilsmudses af relative fænomener og har fra begyndelsesløs tid aldrig været ændret eller tilsmudset af relative fænomener.

Denne sindets sande tilstand er de relative fænomeners grundlag. Siden denne sande tilstand af oprindelse er tom for relative fænomeners urenheder (som er "noget andet" end den tilstand; fremmed for den), kaldes denne skole "shentong".

Der findes forskellige detaljerede forklaringer om de to aspekter. Kort om disse to aspekter:

Den tibetanske terminologi henviser til det andet aspekt af relativ sandhed, begreberne selv, som shenwang ("andet-styrke", underkastet årsager og betingelser, afhængigt). Den henviser til det første aspekt af relativ sandhed, de fuldkommen imaginære ydre fænomener som kuntak ("det som er sat på begreb", d.v.s. det, der er blevet rubriceret af det begrebsdannende sind, begrebernes referenser og ideerne selv).

Absolut sandhed hedder yongdrup ("perfekt værende"), og dette er tankernes sande tilstand: de er rangtong; de er i sig selv tomme, og i sidste ende er de visdommen fri for mentale fabrikationer.

Dette er holdningen i Den hemmelige Mantrayana, også kaldet Vajrayana. Den belærer om, at den ydre verden er et sted uden grænser, af oprindelse ren, og at verdens væsener af naturen er oprindeligt rene devas og devis. Følende væseners bevidsthedsstrøm, mindstream (som besidder de otte bevidstheder) er også af oprindelse ren, idet den er visdom.

På et relativt plan er alle fænomener, som er tilsyneladende rene og urene, helt ligestillede ved alle at være tilsynekomster og ikke andet.

På et absolut plan belærer denne tradition om fuldkommen lighed og renhed, hævet over yderpunkterne renhed/urenhed.

På grund af den slags læreord siges denne tradition at fremhæve "fuldkommen renhed og lighed"

For det første vækker belæringerne om forgængelighed, lidelse og essensløshed lede ved samsara og fører derved til at man praktiserer lidelsens og befrielsens vej.

For det andet, for at man skal ophøre med at regne ting for virkelige (f.eks. se dem som grundlaget for lidelse og forgængelighed), negeres den dualistiske perception (d.v.s. tendensen til at anse den seende og det sete for adskilte, distinkte enheder).

En virkelig, ikke-dual bevidsthed påpeges.

For det tredje belæres der om, at ikke alene er alle fænomener i både samsara og nirvana i sig selv tomme, men også ikkedual bevidsthed er uden egentlig eksistens.

For det fjerde, siden det er nødvendigt at være fri for begrebsdannelse, som regner tomhed og frihed for begrebsdannelse for virkelige, bliver det vist, at kuntak ("begrebsdannelse"- objekterne for tanker, begreber, navne og ideer) er tomme for essens; at shenwang (selve tankerne, begreberne, navnene og ideerne) er tomme for essens; og at yongdrup (ikke-begrebslig visdom) skal opleves igennem meditation.

For det femte, når denne visdom er virkeliggjort, vil den begrebsmæssige forvirring fortage sig af sig selv. Når dette sker, bliver det påvist, at den ydre verden, væsener og bevidsthedsstrømmen opstår i fuldkommen renhed.

Man bør derfor forstå forholdet mellem synspunkternes stadier og praktisere dem progressivt. Hvis man praktiserer en progressiv vej, hvor meditation og færden er i harmoni med synspunktet, vil resultatet helt afgjort være hinsides fejl.

Oversat til engelsk af Kiki Ekselius og Constance Wilkinson fra Marpainstituttet.
Uddybet på nogle punkter i den engelske version efter forfatterens anvisninger.