Start-menu    His Holiness the 17th Karmapa
   


Informal picture of His Holiness H.H. the 17th Karmapa

De tidlige år:
H.H. den 17. Gyalwa Karmapa blev født på den 8. dag i den 5. tibetanske måned i træ-okse året (26 juni 1985) i Lhathok, som ligger i normadeområdet Bakor i det østlige Tibet. Hans far hedder Karma Døndrub og hans mor Loga.

Nok det første foto af H.H. den 17. Karmapa    Han blev født uden vanskeligheder lige før solopgang. Efter hans fødsel om eftermiddagen hørtes dyb langtrukne lyd af konkyliehorn og andre instrumenter i godt og vel en time, samt andre mirakuløse tegn som specielle fugle, der viste sig, regnbue over teltet m.m. Altsammen tegn på at dette barn var et meget specielt barn.
   Som 4-årig begyndte han at studere ved Kalek klostret hos Tokden Amdo Rinpoche, og besad fysiske kvaliteter, stor medfølelse og kendskab til fortid og fremtid.
   En dag legede han med sin yngste søster og sagde pludselig: "Fars vogn er faldet ned." Da hans søster bebrejdede ham: "Tal ikke sådan!" svarede han: "Alt er i orden." Da hans far kom hjem, opdagede de, at Karmapa havde vist nøjagtigt, hvad der var sket. Hans fars vogn var faldet ned fra vejen, men ingen var kommet noget til.
   I maj 1992 da rejseselskabet, som var sendt ud for at finde den 17. Karmapa, ankom til Lhathok, ønskede Karmapa at forlade Kalek klostret og tage hjem til sine forældre. Han pakkede sit tøj på ryggen af en ged og sagde: "Nu er jeg klar til at rejse til mit kloster. Det vil være fint, hvis jeg kunne tage nogle gaver med mig fra klostret."
Forudsigelsesbrevet    Før dette havde Karmapa insisteret på at hans forældre skulle flytte fra deres vinter-residens til deres sommer-residens en måned tidligere end de plejede. Dette gjorde, at rejseselskabet, der skulle finde hans hellighed, fandt ham nøjagtigt, som det var blevet beskrevet i brevet, som forudsagde hans genfødsel. Der var på alle planer en perfekt overensstemmelse mellem dette brev og stedet, hvor Karmapa lod sig genføde.
   H.H. den 17. Karmapa ankom til sit kloster i Tsurphu den 15. juni 1992. Han blev indsat/tronet i Tsurphu den 27. september 1992. Ved denne begivenhed var der ca. 40.000 khampaer, mange tulkuer og lamaer, repræsentanter fra mange Karma Kamtsang klostre, fra de fire hovedskoler i Tibet og adskillige elever fra vesterlandske Dharmacentre - heriblandt otte af vore danskere. Blandt disse tusindvis af tibetanere var disse danskere så heldige både at kunne overvære troningsceremonien inde i templet, hvor der kun er plads til et par hundrede mennesker, og også at få personligt interview med Karmapa.
   Den 29. september gav Karmapa sin første offentlige indvielse. Det var til den røde stående Tjenresig (Korva Dongtrug), som 20.000 mennesker fik del i.
   H.H. den 17. Karmapa, Urgyen Trinle Dorje, residerede i Tsurphu, hvor hans hellighed fuldførte studier og forestod genopbyggelsen af klostret.

Karmapa morph sekvens
Morph sekvens af den 16. & 17. Karmapa

      Tidligere bragt i Karmapa Nyt nr. 1, januar 1993.



Buddhistisk tidsskrift  Karmapa Tryk  Dharma Shop Sangye Tashi Ling  The Kadjy Linjen   Buddhistiske tekster  Foto Galleri   Worldwide Center Index  E-Mail Karmapa Trust  Links, links, links

Start-menu | Den strålende linje af Karmapa'er | Nyheder
 
 
Tibetansk grafik, webdesign og software