Ærværdige, med et fuldstændig uplettet hvidt legeme og den fuldkomne Buddha som smykke over dit hovede, medfølende beskuer du alle væsener. For dig, Tjenresig, bøjer jeg mig.

Det mest populære buddha-aspekt i Tibet lovprises ofte med dette vers.
   Men hvem er i virkeligheden denne Tjenresig med et hvidt legeme og fire, sommetider tusinde arme for hvem tibetanerne nærer speciel hengivenhed og hvis meditation nu også praktiseres af vesterlændinge?
   Er det en strålende guddom der blød og medfølende fra fjerne himle våger over væseners skæbne, sådan som de fleste tibetanere tror? Er det et simpelt symbol som vesterlændinge ofte tror? Eller tilhører det en dybere og rigere dimension?
   Allerførst er det nødvendigt at vi forstår at Tjenresig både er en guddommelig manifestation såvel som en essens, en indre virkelighed - uden at det ene udelukker eller modsiger det andet. Tilsynekomsten af Tjenresig er symbolet på hans essens gjort manifest, og ved hjælp af denne kan vi tilnærme os Tjenresigs essens. Tilsynekomsten tømmer ikke essensen for indhold ligesom essensen ikke negerer tilsynekomsten. At tro at Tjenresig kun eksisterer udenfor os selv er en fejltagelse; men det vil også være forkert kun at se ham som en abstraktion. For både at forstå hans natur og hans meditation er det nødvendigt at indse forbindelsen mellem disse to aspekter - tilsynekomst og essens.

   Hvad er så Tjenresigs essens?
   Tjenresig er sindets væren som en forening af tomhed og medfølelse. Absolut set er Tjenresig sindets oprindelige natur - med andre ord så er Tjenresig bodhicitta i dets to aspekter:
- absolut bodhicitta der svarer til tomhed,
- relativ bodhicitta der svarer til medfølelse.
   Sædvanligvis beskrives sindets natur med ordene tomhed og klarhed i stedet for med tomhed og medfølelse som vi lige har gjort, men faktuelt er klarhed og medfølelse ét og det samme - de betegner sindets dynamiske aspekt. Mange synonymer anvendes til at beskrive disse to uløseligt forenede egenskaber:
- tomhed og medfølelse,
- visdom og midler,
- absolut sandhed og relativ sandhed,
- væren og manifestation o.s.v.
   Ligegyldigt hvilket ord der anvendes så opstår Tjenresig udfra denne samme virkelighed - han er sindets opvågnede natur, kærlighed og medfølelse oprindelig tilstede i dharmakaya.
   Tjenresig er indeni os fordi kærlighed og medfølelse ikke er kvaliteter der er tilføjet sindet. Disse kvaliteter er del af den opvågnede tilstand, selv om denne tilstand for øjeblikket kun eksisterer som et potentiale. De forskellige grader af kærlighed og medfølelse vi kan observere hos individer svarer til en større eller mindre aktualisering af dette potentiale og til Tjenresigs indflydelse i os selv.
   Men man kan ikke sige at noget væsen er fuldstændig uden kærlighed og medfølelse, da et sådant udsagn ville benægte eksistensen i det individ af en opvågnet natur der er fælles for alle levende væsener. De slør der dækker sindet kan dog midlertidigt være så tykke at de latente kvaliteter ikke kan udtrykkes overhovedet.
   Sindets fundamentale dysfunktion viser sig i form af adskillelsen mellem jeg' og andre'. Vi griber fat i et jeg' med deraf følgende tilknytning samtidig med at vi undfanger ideen om andre', hvilket danner basis for aversion. Denne dualitet forhindrer den frie og spontane udfoldelse af kærlighed og medfølelse og fastholder dem i en potentiel tilstand. Resultatet er at vi stræber efter lykke for os selv, i stedet for at ønske lykke for alle levende væsener. Vi higer ikke mod at fjerne deres lidelser, men mod fjernelsen af vore egne. I stedet for at glædes over lykken hos andre, glæder vi os over vor egen. I stedet for at forholde os upartisk overfor væsener, udvikler vi præferencer og partiskhed. Derfor forbliver vores' Tjenresig skjult.
   At sige at Tjenresig er sindets absolutte natur negerer ikke hans form-manifestation. Essensen udtrykker sig selv ved hjælp af tilsynekomst. Tjenresig eksisterer også på det relative plan, hvor han fremkommer i form af det buddha-aspekt som han er mest kendt under. Han er det synlige udtryk antaget af alle buddhaer for at hjælpe os med at aktivere den kærlighed og medfølelse der nu kun er potentiel og for at hjælpe os med at afdække den absolutte Tjenresig i os selv. Selv navnet er et udtryk for denne natur - hver stavelse på tibetansk har en betydning:
    - tjen (spyan) betyder øje,
    - re (ras) giver ideen om noget kontinuerligt og
    - sig (gzigs) betyder at se.
   Tjenresig er altså den der kontinuerligt beskuer alle levende væsener med medfølende øjne.
   Forholdet mellem Tjenresig som vort sinds potentielle medfølelse og Tjenresig som en guddommelig tilsynekomst er det rette fundament for praksissen:
- på den ene side, Tjenresig som et manifesteret buddha-aspekt, der er udstyret med alle buddhaers gunst og medfølelse og som videregiver af disse kvaliteter;
- på den anden side, vort sind med potentialet for kærlighed og medfølelse og
- for det tredie, den altgennemtrængende forbundethed der sammenkæder alt, hvilket forårsager at førstnævnte påvirker potentialet og afdækker det.
   Uden dette potentiale i sindet forbliver buddha-aspektet en ydre, smuk og strålende, men ineffektiv tilsynekomst.
Uden buddha-aspektet forbliver vort potentiale ineffektivt - dette er set udfra vejen. Absolut set, bag koncepterne om ydre og indre og udover enhver dualitet, eksisterer der ikke længere nogen forskel mellem buddhaaspektet og vort eget sind - det er buddha, opvågnet.
   Hvis vi ved at meditere på Tjenresig oplever at kærlighed og medfølelse udvikles i vort sind er det et tegn på at vores praksis bærer frugt. Den relative Tjenresig er da en støtte til udviklingen af den absolutte Tjenresig, der altid har bolig i os. Forståelsen af at Tjenresig aldrig er adskilt fra os, men altid er tilstede i sindet, gør os i stand til at trænge ind i hjertet af denne praksis.
   Vi har brug for den relative Tjenresig for at realisere den absolutte Tjenresig. Meditationen på buddha-aspektets form og attributer og recitationen af dets mantra gør os i stand til at realisere den medfølelse der er til stede i vort sind, der også er tomhed. Den kraftfulde gunst der overføres af den relative Tjenresig fører os til sindets absolutte natur, hvis dynamik er kærlighed og medfølelse.